SOGNEPRÆST MORTEN BRØGGER slutter sig med sin kronik i Kristeligt Dagblad den 1. august 2016 ”To slags martyrer – to slags tro” til rækken af ikke-muslimer, der frejdigt sammenligner det smukkeste i deres egen tro med det mest forargelige i visse muslimers praksis.
Morten Brøgger hævder blandt andet, at ”Koranen er gennemtrukket af udsagn, der understreger forskellen på troende og vantro”, men gør sig ikke den ulejlighed at undersøge, hvad betegnelserne ”tro” og ”vantro” dækker:

”De er troende, hvis hjerte skælver af ærefrygt, når Guds navn nævnes”. ”De, som tror på Koranen, jøderne og sabierne og de kristne – enhver, der tror på Gud og den yderste dag og handler ret, vil få deres løn fra Herren. De har intet at frygte” …

De er vantro, som i utaknemmelighed skjuler den guddommelige vejledning ved bevidst ikke at følge den, ved eksempelvis ikke at udvise medmenneskelig omsorg, eller ved at ihjelslå sagesløse medmennesker …

Koranens vantrobegreb handler ikke om tilhørsforhold til en bestemt religion, som det ofte påstås, men om det enkelte menneskes tro og handlinger. En troende gør sig selv til vantro ved ikke at efterleve den guddommelige vejledning, hvorefter det er den enkeltes ansvar at sørge for at genoprette sit forhold til Gud. Således kan vantro forekomme hos både jøder, kristne og muslimer.
At traditionelle muslimer, ekstremister og terrorister læser Koranen med hovedet under armen og hævder, at alle, der ikke tror præcis, som de selv tror, er vantro og derfor skal ihjelslås, ændrer ikke ved korantekstens rummelighed. Og det er alt andet lige den, enhver troende bør forholde sig til og efterleve med hjerte og forstand i den virkelighed, man er en del af.

MORTEN BRØGGER kløjes også gevaldigt i martyrbegrebet, der ligesom det kristne ditto er blevet fortolket forskelligt op igennem historien. Der er intet fortjenstfuldt i bevidst at søge døden for sig selv og andre.
Martyr er den, der mister livet mens hun/han tjener Gud og skabelsen, som eksempelvis fader Jacques Hamel gjorde. Ligeledes en kvinde, der dør i barsel. Martyr er den, der dør i en ildebrand, der bliver dræbt i forsvar for sin familie, der falder af sin kamel og brækker halsen, der drukner, der dør under en epidemi, der får en sammenstyrtende bygning ned over sig – eller som bliver mejet ned af en lastbil.
At nogle muslimer mener noget andet, ændrer ikke ved, at Koranen er en hyldest til frihed og retfærdighed, til fred og mangfoldighed. Trodser man livets hellighed, bliver man stillet til regnskab for sine handlinger for Gud. Der er ingen fribillet, når det gælder liv, som Gud har skabt.
Man kan ikke bekæmpe ekstremisternes sygelige ideologi ved at snakke dem efter munden, men ved at argumentere ud fra de selvsamme tekster, som de hævder at følge. Og ved at vise dem fra barnsben, at livet er værd at leve – i al dets mangfoldighed, i medgang og modgang.

DER GÅR IKKE EN DAG, uden at ikke-muslimer i de hjemlige medier går terroristernes ærinde ved at kolportere deres hovedløse, ureflekterede, fragmenterede og forkvaklede forståelse af Koranen for derved at kunne fremhæve deres egen tros fortræffelighed på bekostning af deres medmenneskers. Hvad er de bange for?

At der er flere veje til Gud forhindrer ikke, at man kan være glad for sin egen tro. Samtale fremmer forståelse og respekt for det anderledes. Koranen opfordrer gentagne gange menneskene til at kappes i tålmodighed og i gode gerninger, til at virke for almenvellet på tværs af alle skel, til at fremme det gode og forhindre det onde og til at imødegå ondt med godt. Det er nogle af de værdier, som et virkelig islamisk samfund bør bygge på.
(dette sidste afsnit blev udeladt af redaktionen – og mine forslag til supplerende link blev erstattet af link, der forsvarer den modsatte holdning)

© Aminah Tønnsen, 2016

Fra: Kristeligt Dagblad 13. august 2016

http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/islamdebat.-de-vantro-er-dem-som-slaar-ihjel