Taslima Nasreen kender kun Koranen overfladisk

Islam er hverken intolerant eller imod fremskridt og tidssvarende tolkning

KD lægger den 14. ds. spalteplads til et stort interview med en (efter hendes eget udsagn) ateistisk kvindelige forfatter, Taslima Nasreen fra Bangladesh, der i skarpe vendinger forbander al religiøsitet, drømmer om en verden uden religioner og kalder religiøse mennesker for snæversynede. Udtalelser, der nødvendigvis må virke sårende p ethvert troende menneske – hvad dets religiøse ståsted så end måtte være.

TN påstår, at hun kæmper for kvinders værd og rettigheder; men det er vist endnu aldrig lykkedes kvinder at fravriste mændene deres chauvinistiske holdninger ved at trampe på det, der er det allervigtigste for verdens fortsatte beståen: Troen på og tilliden til Dug, Den Almægtige, der i Sin nåde holder hånden over os og er parat til at tilgive os, når vi angrer vore fejltrin. At religioner i århundreder er blevet misbrugt til at fremme herskersyge mænds interesser, er ikke ensbetydende med, at verden er bedst tjent med afskaffelse af al religion.

Interviewet vidner om, at TN ikke kender forskel på islam (dvs. Koranen), de menneskeskabte regionale og kulturbestemte traditioner og Islamisk ret. Gjorde hun det, ville hun (hvis hun vel at mærke er oprigtig og ikke blot er ude på at provokere og komme i mediernes søgelys) sige som så mange andre muslimske kvinder og mænd: Koranen/islam er der intet i vejen med, for Koranen er hverken intolerant eller imod fremskridt, tidssvarende tolkning eller ligestilling.
Det er derimod de mandlige teologer, der gennem århundreder har tiltusket sig monopol på at tolke Koranens ord og erklæret sig selv og deres tolkninger ufejlbarlige. Disse teologer kan man med rette kritisere for deres holdninger – det har mange muslimske kvinder og mænd gjort i årevis og har da også haft held til langsomt at forandre nogle traditioner og holdninger. Desværre er der lang vej igen, før vi vil opleve samfund bygget på de værdier og holdninger, som Koranen står for.

Hvis TN virkelig ønsker at hjælpe kvinder i Bangladesh, burde hun skele lidt til sin mere erfarne medsøster, den marokkanske sociolog Fatima Mernissi, hvis styrke ligger i, at hun henter sine argumenter fra de selv samme autoriserede kilder som mændene. Derved opnår hun, at hendes synspunkter ikke kan anfægtes, og at hendes arbejde værdsættes og respekteres – selv af mænd, der tolker skrifterne anderledes, end hun gør.
Nogle af TNs udtalelser vidner om, at hun kun kender Koranen overfladisk og ikke har tænkt ret meget over, hvad der egentlig står i den bog. F.eks. står der IKKE, at jorden står stille. Der står derimod, at ALLE planeter følger hver sin fastsatte bane (21:33), og at bjergene er med til at stabilisere jorden (dvs. at den ikke slingrer, hopper og danser eller pludselig snurrer en ekstra gang rundt, men bevæger sig støt og roligt 21:31 m.fl.).
Med sine usaglige udfald mod Koranen/islam, skader TN både islam og de kvinder, som hun angiveligt vil forsvare. Viden diplomati og indfølingsevne kommer man nu engang længst med – men det er måske for meget at forvente af en person, der (efter eget udsagn) udelukkende har mødt skuffelser i sit liv og efter alt at dømme ikke selv har oplevet, at gudstro giver styrke og fred og harmoni i sjælen.

Til almindelig orientering i forbindelse med TNs påstande:

Både Koranen, sharia og nutidig familielov tillader en kvinde at søge skilsmisse (og hvis bangladeshisk lov ikke gør, er det et ganske enestående tilfælde); men mange familier (og ægtemænd) opfatter det som en skam og en ærekrænkelse, hvis en kvinde søger skilsmisse.
Koranen tillader ikke tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab; men både sharia nutidig familieret samt alm. praksis i den såkaldt muslimske verden tillader, at unge tvinges til ægteskab ”hvis der er fare for, at de ellers udviser umoralsk opførsel” (dvs. fristes til at indlede et seksuelt forhold uden for ægteskab), ligesom de ti mange kredseikke er god tone, at unge protesterer imod forældrenes valg af ægtefælle.
Koranen påbyder ikke at spærre piger og kvinder inde i deres hjem og opsætter ikke strengere blufærdighedsregler for kvinder end for mænd. Det er udelukkende kulturelle traditioner og mandschauvinisme, der giver drenge og mænd ”frihed” til at te sig, som de lyster.
Hverken Koranen sharia eller nutidig lov forbyder prævention; men blandt islamiske teologer hersker der lige så stor uenighed om spørgsmålet som blandt kristne teologer.
Koranen fremhæver flere steder, at det er Gud, der bestemmer et barns køn, og at mænd og kvinder er ligeværdige. At nogle mænd foretrækker sønner frem for døtre er et globalt fænomen.
Koranen påbyder ikke kvinder at fornægte deres seksualitet, men den bekræfter det bibelske påbud om, at seksuelle forhold hører til inden for ægteskabets rammer.
Koranen forbyder ikke en kvinde at ytre sig, men påbyder tværtimod ægtefæller at rådføre sig med hinanden om både stort og småt.
Koranen opfordrer gang på gang til at undgå fanatisme og i stedet følge den gyldne middelvej i alle livets forhold.
Hverken Koranen, sharia eller nutidig lov reducerer kvinden til mandens slave; men fattigdom, analfabetisme, politisk undertrykkelse og mandschauvinisme er skyld i, at mange kvinder over hele verden over under ganske uacceptable forhold.

Fra: Kristeligt Dagblad 29. juni 1994