Ret til identitet
APROPOS provst Niels Carl Lilleørs indlæg (27. 12. 96) med overskriften ”Koranen binder – Bibelen befrier” i anledning af en ung muslimsk kvindes medvirken i fjernsynsudsendelsen Status Q, må det være på sin plads at minde om, at mennesker i hobetal i snart 1400 år har antaget islam på grund af Koranens budskab om frihed, lighed og broderskab for hele menneskeheden. F.eks. vender et stigende antal afroamerikanere i disse år tilbage til deres forfædres islamiske tro, fordi de føler, at den kristendom, de er vokset op med, er undertrykkerens og slaveejernes kristendom.
At afhænger som bekendt af øjnene, der ser. Frihed er efter min opfattelse bl.a. retten til at være forskellig – til at måtte klæde sig, som man finder det passende. Og til at måtte tro på Guds kærlighed uden billedet af et ydmyget, skamferet og torteret menneske på nethinden – og uden med jævne mellemrum at blive hængt ud som slavebunden undermåler.
I ØVRIGT er jeg nok ikke den eneste, der har svært ved at få øje på værdien i det, som ifølge NCL og andre teologer skulle være ”det kristne menneskes frihed afledt af Evangeliet” – når samme evangelium end ikke er rummeligt nok til at acceptere, at mennesket også kan finde sjælefred og frelse andetsteds. F.eks. i den koran, der påbyder sine tilhængere at respektere anderledes troende efter devisen: ”I har jeres tro – jeg har min.” Der beskriver jødedom, kristendom og islam som tre sider af samme sag. Der opfordrer jøder, kristne og muslimer til at leve op til deres fælles ansvar ved hånd i hånd at arbejde for en tryg og harmonisk verden, hvor ingen lider nød eller berøves de mest fundamentale rettigheder. Og som fordømmer manglende næstekærlighed som vantro.
Gudstro er dybt personlig, og ingen kan siges at have forstået et budskab til fulde, hvis han/hun ikke har følt sig fristet til at tage det til sig.
MEGET ville være nået, dersom de personer, der har så travlt med at kritisere og nedgøre islam, ville vise mod og mandshjerte ved at gribe i egen barm og spørge sig selv, hvilken andel de selv har i, at mennesker søger tilflugt i tørklæder, slør og fuldskæg i deres søgen efter identitet og anerkendelse her i vort såkaldt humanitære og civiliserede Danmark!
© Aminah Tønnsen, 1997
Fra: Politiken 10. januar 1997