Kommentar Jyllands-Posten 4. juni 2016

Af Aminah Tønnsen

Konstitueret sognepræst Marie Høgh stiller nok engang sin eklatante uvidenhed til skue ved at hævde, at ”Islam ikke rummer selvopgør og selvkritik”. Islam har faktisk aldrig været en entydig eller statisk størrelse – snarere tværtimod.

I Koranen er flere eksempler på alternative løsninger til samme problemstilling: Er man eksempelvis blevet påført en skade, kan man 1) forlange gengæld ”øje for øje og tand for tand”, man kan 2) forlange økonomisk kompensation eller man kan 3) vælge at tilgive den formastelige og få Guds tilgivelse for nogle af sine egne synder (5:45). Koranen advarer eksplicit om, at en gengældelse, lige for lige, er ligeså ond, som den oprindelige skade (42:40), og den opfordrer til at imødegå det onde med noget, der er bedre, for så vil man opleve, at ens fjende bliver som en nær ven (41:34).

Dette er også et fint eksempel på, hvordan forskellige koranpassager supplerer og forklarer hinanden indbyrdes. Man behøver ikke være nogen stor begavelse for at se, hvad der sker, hvis man læser udsagnet ”øje for øje og tand for tand” isoleret.

Også de første kaliffer, Abu Bakr, Umar, Uthman og Ali, har været særdeles kreative, når de skulle finde løsninger til det virkelige liv. De har fraveget både Koranen, Profeten Muhammeds og hinandens afgørelser for at yde retfærdighed i helt konkrete situationer.

 

En tro trives bedst i frihed, og ved gentagne gange at lægge afstand til den blinde, ureflekterede imitation, rummer Koranen faktisk den ultimative frisættelse af mennesket.

Fakta er, at islam løbende har tilpasset sig mange forskellige kulturer ved at eftertænksomme og selvkritiske mennesker har fundet frem til en fortolkning af kildeteksterne og en praksis, der har syntes relevant for de tronede under de givne kulturelle, politiske og sociale omstændigheder.

At der samtidig overalt og til alle tider har været bogstavtro, konservative og yderligtgående kræfter, der har strittet imod enhver forandring, bekræfter blot det åbenlyse: at hvor der er liv, er der modsigelse.

 

Tryk avler modtryk, og der er en åbenlys tendens til, at mennesker bliver mere konservative i deres holdninger og levevis, hvis de konstant skal forsvare sig imod verbale, nedladende og stigmatiserende angreb udefra. Så er der ikke overskud til at foretage den nødvendige tilpasning til det omgivende samfund.

Hvis man virkelig ønsker, at forskellige befolkningsgrupper skal leve i fredelig sameksistens, må man underbygge sin kritik med saglige argumenter og møde medmennesket med tillid, åbenhed og respekt.

Gud har ikke brug for verden, som Marie Høgh påstår; men verden har brug for, at menneskene læser deres egne og andres helligtekster med åbent sind, og at de indser, at menneskene er skabt i indbyrdes ligeværdighed, afhængighed og forpligtelse. Man tjener Gud og verden bedst ved at tjene skabelsen og elske sin næste som sig selv.

Aminah Tønnsen er forfatter til blandt andet ”Islam – Koran, Hadith, Sharia” (2015).

© Aminah Tønnsen, 2016

http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE8731266/islam-har-aldrig-vaeret-en-entydig-stoerrelse/