Årets største begivenhed for muslimer er fasten i måneden ramadan, den niende måned ifølge den islamiske kalender. Da den islamiske kalender er en månekalender med tolv måneder, der hver varer fra nymåne til nymåne, er året 10-11 dage kortere end solåret, der er basis for den officielle kalender her i landet. Derfor falder islamiske højtider hvert år 10-11 dage tidligere i forhold til den ‘almindelige’ kalender og bevæger sig støt og roligt rundt om årstiderne. I år begynder den islamiske faste den 4. oktober.

Koranen påbyder muslimer at faste ved at afholde sig fra at spise, drikke og have kønslig omgang fra det tidspunkt, hvor “man kan skelne en hvid tråd fra en sort i dagningen og indtil natten falder på” – dvs. fra daggry til solnedgang. Er man syg, gravid, diegivende eller på rejse, kan man udskyde fasten (eller en del af den) til et senere tidspunkt, for “Gud ønsker at gøre det nemt for jer – ikke svært”. Mange af dem, der af de nævnte årsager med rette kunne udskyde en enkelt eller flere dages faste, foretrækker dog at opretholde den, for det er altid nemmere at faste sammen med den øvrige familie.
Fastepåbudet gælder for sunde og raske voksne; men den, der “kun kan faste under store anstrengelser, kan i stedet bespise en fattig”. Det er blot ét ud af mange eksempler på, at Koranen ikke stiller krav, som er umulige at opfylde.

Hensigten med fasten er ifølge Koranen at “lære selvbeherskelse gennem gudhengivelse”, dvs. at lære selvbeherskelse ved at tjene Gud og følge Hans vejledning. Faste er da også i bogstaveligste forstand en opøvelse i selvbeherskelse: Man lærer at holde måde og at sige fra over for det daglige ræs og vore dages overforbrug. Og man opdager hurtigt, at man faktisk kan klare sig med langt mindre, end man til daglig finder fornødent til livets opretholdelse.
Selv mange af dem, der måske ikke anser sig selv for specielt troende, vil overholde fasten, fordi den har stor social betydning og knytter mennesker tættere sammen. Man opfordres f.eks. til at slutte fred med personer, man har haft større eller mindre uoverensstemmelser med i årets løb.

Bøn og selvransagelse bliver dybere og mere intens på fastende hjerte, og man bliver på forunderlig vis mere bevidst om Gud og ydmyg over for Gud og Hans skaberværk. Der falder en velsignet ro over dagligdagen, og man oplever, at man sagtens kan klare sig uden vådt eller tørt i mange timer uden de store vanskeligheder. Ens frivillige afsavn bevirker endvidere, at man føler trang til at dele sin rigdom med dem, der af nød konstant sulter. Og der er da også tradition for, at man ved fastens afslutning giver almisse til de trængende.

Der er tradition for, at man i fastemåneden reciterer hele Koranen, der til formålet er delt op i 30 lige store dele. Mange foretrækker at recitere dagens afsnit sammen med åndsfæller i moskeen. Det hedder med rette ”recitere”, for det er umuligt at fordybe sig nævneværdigt i selve teksten, da det trods alt er begrænset, hvor mange timer man kan afse til recitationen. Man skal jo også passe sin daglige dont og må ej heller lade familien komme til kort.

Natten før den 27. ramadan er ganske speciel. Den kaldes Lailat al-qadr, Almagtens Nat eller Skæbnenatten. Det var den nat, hvor handelsmanden Muhammad i år 610 modtog den første af de åbenbaringer, der samlet er blevet kendt som muslimernes hellige bog, Koranen. Denne nat våger muslimer verden over i bøn og meditation.

Nymånens tilsynekomst efter 29 eller 30 dages faste hilses med glæde. Kvinderne får travlt i køkkenet, og alle giver en hånd med for at forberede den fest, der markerer fastens afslutning, ‘id al-fitr.
Næste morgen fyldes moskeerne til bristepunktet. Mange steder flytter man simpelthen denne dags fællesbøn ud i Guds frie natur for at give plads til alle. Sidst på formiddagen samles familien om et fællesmåltid. Børnene får gaver, man går på besøg hos hinanden, og telefonerne gløder.
I hovedstadsområdet er det blevet en fast tradition, at muslimerne lejer sig ind i et par sportshaller, hvor man holder fællesbøn, opstiller legeredskaber til børnene og hygger sig sammen i et par timer.

© Aminah Tønnsen, 2005

Ovenstående har været bragt i CYKLER TIL SENEGAL september 2005.