Aminah Tønnsen har deltaget i islam-debatten, siden hun for mere end 20 år siden skiftede Bibelen ud med Koranen. I en ny bog opfordrer hun til at læse Koranen med samtidens briller, især når det gælder kønsroller og ligestilling.
Af METTE BOYSEN
Det er ikke til at se, at Aminah Tønnsen er muslim. Hun er en midaldrende dansk kvinde med lys hud, mørkt kommunefarvet hår og briller. Hun bærer ikke tørklæde, men bukser, rullekrave T-shirt og knælang tunika. Men hvad der ikke kan ses, det kan høres.
Når Aminah Tønnsen åbner munden, er der ingen tvivl om, at hun tilhører islam. Det vil sige islam, som den fremstilles i Koranen, og ikke som den bliver praktiseret mange steder, forklarer hun. For der er stor forskel på det skrevne ord og den gængse opfattelse og praksis.
»Mange holder fast i gamle tolkninger og opfatter dem som evigtgyldige. Jeg mener, at tiderne har forandret sig så meget, at det på mange måder er mere konstruktivt at se på, hvad meningen er med det, der står,« forklarer Aminah Tønnsen.
Hun har skrevet bogen “Tror muslimer, at Jorden er flad? 100 spørgsmål om islam i det 21. århundrede”, som er et opslagsværk, der giver svar på mange af de mest hyppige spørgsmål, Aminah Tønnsen får stillet, når hun holder foredrag om islam. Egentlig er det et tilfælde, at bogen udkommer midt i krisen om Muhammed-tegningerne, men når det er tilfældet, er Aminah Tønnsen godt tilfreds med timingen.
»I de seneste år har mediedebatten om islam og muslimer været utrolig polariseret, og den er blevet mere og mere ophedet. Jeg håber, at bogen blandt andet vil blive læst af dem, der deltager i den offentlige debat, og at den kan være med til at tage den værste brod af den skarpe debattone,« siger hun.
De moderate som gidsler
Hun gør i bogen rede for de mange fejlopfattelser, hun mener, der er af islam, men som ikke har deres berettigelse i Koranen. Hun argumenterer blandt andet for, at Koranen hverken opfordrer til drab, selvmord, krig, kvindeundertrykkelse eller æresdrab.
Hun mener, at terrorister og ekstremister har taget de moderate muslimer som gidsler i deres kamp om magt.
»Det er fint nok at vide, hvordan Koranen er blevet udlagt i andre tidsaldre og perioder og kulturer, men hvis man vil skabe en harmoni mellem tro og virkelighed, så skal man tolke teksten ind i sin egen virkelighed,« vurderer Aminah Tønnsen.
Det er med fuldt overlæg, at hun har opkaldt bogen efter et spørgsmål, der netop repræsenterer det middelalderlige verdenssyn, som hun ikke mener kan legitimeres ud fra Koranen.
»Det er et spørgsmål, som har været fremme i medierne, og ligesom med mange andre spørgsmål har det ingen dækning i Koranen. Mange muslimer har bevæget sig væk fra den middelaldertænkning,« siger den danske muslim.
Aminah Tønnsens navn er åbenlyst en cocktail af flere kulturer, og hendes tilgang til islam er ligeledes sammensat af kendskabet til mere end én kultur.
Dansksindet lærerfamilie
Hun er vokset op i en dansksindet lærerfamilie i Sydslesvig, og hun er både døbt og konfirmeret. Som en del af det danske mindretal har hun oplevet, hvordan både hendes forældres og hendes egen generation måtte kæmpe for deres rettigheder som en minoritet.
Hun forelskede sig som ung studerende i en marokkansk mand i Paris, som hun giftede sig med. Hun flyttede med ham til Marokko, hvor de sammen fik to børn. Hun oplevede ikke, at hun var tvunget til at konvertere til islam, og hun kunne uden problemer gå klædt, som hun plejede. Af praktiske årsager skiftede hun sit fornavn Inger ud.
»Der var ingen, der kunne udtale mit fornavn korrekt, og så valgte jeg til sidst Aminah.«
Det navn beholdt hun, da hun som 35-årig blev muslim.
Aminah Tønnsen siger ikke, at hun er konverteret til islam, for sådan oplevede hun det ikke. Nej, hun oplevede det, som om hun på uforklarligvis blev valgt af Gud – og sagde ja.
»Det er et spørgsmål om teologi. I islam er der ingen arvesynds-, treenigheds- og forsoningslære, og det passer bedre til min forestilling om Gud og tro.«
I dag er hun ivrig forkæmper for ligestilling blandt muslimske mænd og kvinder.
»Den mandlige magtelite har erobret et fortolkningsmonopol, som faktisk slet ikke kan legitimeres ud fra Koranen,« forklarer Aminah Tønnsen og tilføjer, at det har været med til at fastholde et bestemt kønsrollemønster.
Det er i hendes danske opvækst, at viljen til at kæmpe for ligestilling har sit udspring.
»Det er klart, at jeg er et produkt af det samfund, jeg er vokset op i. Men i vore dage findes der kvindebevægelser i alle muslimske lande, og det er da meget sandsynligt, at jeg også ville have kæmpet for mine rettigheder, hvis jeg var vokset op i et muslimsk land.«
I flere kapitler argumenterer hun for, at Koranen ikke opfordrer til kvindeundertrykkelse.
Hun stiller spørgsmålet, om islam billiger hustruvold og svarer, at mange muslimer med henvisning til et vers i Koranen mener, at det er i orden at slå en opsætsig hustru. Men verset er ikke blevet set i sin oprindelige sammenhæng, forklarer hun, og det har været årsag til, at tusinder af muslimske kvinder rundt omkring i verden er blevet mishandlet.
Aminah Tønnsen forsøger ikke at undskylde de voldelige ægtemænd ved at sige, at de blot har fejlfortolket Koranen. Tværtimod mener hun, at de ikke kan fratages deres ansvar.
»Ligegyldigt hvordan koranteksten bliver fortolket af de lærde, så er det den enkelte, der har ansvaret for sine handlinger.«
Ikke ligestilling i praksis
Hun gør i bogen også op med forestillingen om, at kvinder er halvt så meget værd som mænd, og hun når frem til den konklusion, at intet i Koranen kan retfærdiggøre den påstand. Er det ensbetydende med, at der er ligestilling blandt mænd og kvinder i den muslimske verden?
»Desværre ikke. Der er måske ligestilling i mange familier, men lovgivningsmæssigt og kulturelt er der det ikke. Langt den største part af muslimske kvinder lever i et patriarkalsk samfund, og så længe lovgivningen ikke giver lige rettigheder for mænd og kvinder, så vil det ikke være sådan i praksis.«
Siden 1989 har Aminah Tønnsen skrevet bøger, der har kritiseret de patriarkalske muslimske samfund. Og hun er ikke i tvivl om, at adskillige muslimske mænd er stærkt utilfredse med hendes åbenlyse samfundskritik. Men det stopper hende ikke.
»Der er mange, der holder på, at man helst skal være mand for at kunne fortolke tingene, og at jeg derfor slet ikke er berettiget til at udtale mig om, hvorledes Koranen skal fortolkes,« siger hun og tilføjer:
»Men i de seneste 50 år er kvinder begyndt at fortolke kildeteksterne, og derved har de været med til at forbedre muslimske kvinders vilkår og muligheder.«