Sûra Yâ-Sîn
– og andre udvalgte passager fra Koranen
Forord:
Lige siden jeg begyndte at interessere mig for Islam, har Abdullah Yûsuf Alîs engelske koranoversættelse været min tro følgesvend. For mig er den perlen blandt alle koranoversættelser – smukkere, mere gribende, og mere velovervejet end alle andre både engelske, franske og tyske oversættelser, jeg hidtil har haft lejlighed til at læse. Den er blevet uundværlig for mig i dagligdagen, og en konstant kilde til glæde, fred & harmoni i sjælen.
I forordet til den første udgave af sin oversættelse fra 1934, skriver Abdullah Yûsuf Alî bl.a.:
“Det er enhver muslim mand, kvinde el. barns pligt at læse Koranen og prøve at forstå den efter bedste evne. Hvis én af os opnår en vis forståelse af Koranen – enten gennem studie og nærmere overvejelse el. gennem den erfaring og de prøvelser, som livet bringer os både åndeligt som konkret – er det hans/ hendes pligt efter bedste evne at instruere andre og med dem dele den glæde og fred, der følger med kontakten til den åndelige verden. Koranen bør – ligesom enhver anden religiøs bog – læses ikke blot med tungen, stemmen og øjnene, men med det ypperste, vort intellekt, hjerte og samvittighed kan opbyde. Det er i denne ånd, jeg ønsker, mine læsere skal tage Koranen i hånd …”
Dette lille hæfte er et ydmygt forsøg på at efterkomme opfordringen til at delagtiggøre andre i mine egne overvejelser …
Jeg har til dette lille hæfte – foruden Sûra al-fâtiha, der indgår i de daglige tidebønner – valgt nogle af de passager, som Profeten Muhammad (Gfvmh) selv yndede at læse, og som han anbefalede sine tilhængere at læse: Nogle få vers af Sûra al-baqara, samt hele Sûra yâ-sîn, der læses ved sygdom, ved dødslejer og i andre af livets svære stunder. Desuden havde jeg medtaget Koranens sidste 22 sûra’er, der er blandt de første, der blev åbenbaret.
Khurram Murad skriver i Way to the Qur’ân:
“Koranen gengiver det talte ord – ikke det skrevne. Derfor vil nogle ting forblive uskrevne; ting, som tilhørerne dog ikke havde svært ved at forstå. Grammatisk set er der hyppige skift mellem tiderne – det gør det talte levende for tilhørerne. Vær hele tiden opmærksom på, hvem, der taler til hvem, for også her sker der hyppige skift. Det arabiske sprog er kort og præcist. Meget ofte er ord og hele sætningsled underforstået, og det er ikke nok at kende et ords bogstavelige mening.”
Khurram Murad skriver også:
“Husk, at ingen oversættelse er perfekt. Enhver oversættelse indeholder elementer af oversætterens egen fortolkning – det er uundgåeligt. Der findes ikke nogen ‘autoriseret’ oversættelse af Koranen…”
At udvælge noter og kommentarer er selvsagt også udtryk for en form for fortolkning og stillingtagen.
Jeg har i mit arbejde støttet mig til koranfortolkninger af A. Yûsuf ALÎ, Fadhlalla HAERI og Muhammad Muhsin KHÂN (eng.), Rudi PARET, Fatima GRIMM (red.) og Ahmad von DENFFER (tysk) samt Muhammad HAMIDULLAH (fransk) – ligesom også noter og kommentarer af Muhammad ASAD, Abdul Madjîd DARYABÂDÎ, Abu ‘l- Alâ’ MAWDÛDÎ, Muhammad Marmaduke PICKTHALL og Sayyid QUTB er konsulteret.
Måtte Gud tilgive mig, hvis min oversættelse og mit notevalg nogle steder skulle give et forkert billede af det åbenbarede ord.
Måtte Gud hjælpe mig til at forstå Hans budskab og gengive det til glæde og gavn for mine medmennesker og for den fredelige sameksistens mennesker imellem.
Intet lykkes uden ved Guds hjælp.
Ham har jeg tillid til,
og til Ham vender jeg mig i hengivenhed.
(Koranen 11:88)
© Aminah Tønnsen 1994