Jeg har skrevet bøger og holdt foredrag om islam siden 1989. Som troende har jeg især været optaget af, hvordan primærteksten, Koranen, definerer de forskellige teologiske begreber, som på helt centrale punkter ligger langt fra den traditionelle tolkning af teksten.
Mine refleksioner og nærlæsning af teksten har ført mig frem til en islam, der er forbløffende fleksibel, åben og inkluderende, som rummer både næstekærlighed, dyreværn og naturbevarelse, og som sagtens kan forenes med både demokrati og vore dages opfattelse af menneskerettighederne.
Jeg er endvidere nået frem til, at koranteksten rummer den ultimative frisættelse af mennesket – religiøst, moralsk og socialt. Fraværet af en gejstlig magtelite betyder, at det er det enkelte menneske, der har ansvar for at træffe sine valg i forhold til tro og handling.
Jeg er ofte blevet skudt i skoene, at formålet med mine skriverier er at forsvare islam. For mig har det aldrig været et spørgsmål om at forsvare islam, men om at finde en sammenhæng i Koranens tekst og forstå, hvorfor den i så mange år har givet mig tryghed og fred i sindet – og hvorfor den igen og igen har inciteret mig til at reflektere over teksten og livet. Og det har undret mig, at så mange får det næsten diametralt modsatte ud af teksten, end jeg selv gør.
Mange dømmer islam ud fra et mindretals vold og umenneskelige handlinger; men vore dages ekstremistiske bevægelser handler i dyb modstrid med både Koranen og hadith-litteraturen i deres desperate forsøg på at virkeliggøre en utopi om et mere eller mindre verdensomspændende kalifat, der intetsteds er nævnt i Koranen.
Dertil kommer, at de konservative fortolkninger af helt centrale begreber som tro (iman) og vantro (kufr), islam og ærefrygt for Gud (taqwa), ligesom også jihad, martyr, frafald, stening m. fl. simpelthen strider imod Koranens bogstav og ånd …
Jeg tror, at en del af kampen imod radikalisering består i at imødegå de yderligtgåendes islamforståelse med argumenter fra de samme kilder, som de selv påstår at følge, dvs. Koranen og hadith-litteraturen.
Hvis man læser Koranen som en helhed og undlader at inddrage andre tekster, der strider imod det overordnede i koranteksten, når man frem til en livsforståelse, der til fulde lever op til sit navn, for islam betyder både gudhengivelse og fred, og Koranen definerer menneskets opgave som at tjene Gud ved at tjene skabelsen.
De ”toneangivende imamer” har fordømt mine holdninger lige siden bogen Islam i europæisk klædedragt. Stof til eftertanke og selvransagelse fra 1998, hvori jeg primært tog udgangspunkt i Koranens kvindesyn, der ligger langt fra den patriarkalske fortolkning af teksten. Dengang var der flere af de konservative imamer, der ligefrem i deres fredagsprædiken advarede deres menighed mod at læse mine bøger. Dybest set har deres modstand sandsynligvis bundet i, at jeg som kvinde udfordrede deres fortolkningsmonopol og magt. Derfor har de en åbenlys interesse i at fordømme mine holdninger.
I forbindelse med mine to seneste udgivelser i 2014 og 2015 og en række kronikker i tiden imellem de to udgivelser, har de, der næsten dagligt i medierne råber op om, at islam skal reformeres, simpelthen ignoreret og forsøgt at bortforklare de tanker, jeg som et almindeligt, selvstændigt tænkende menneske har givet udtryk for. Er man mon bange for at miste en bekvem prygelknabe?
En god ven, Erik der er kvæker, opmuntrede mig for mange år siden ved at sige, at jeg med mine tanker var mindst 15 år forud for min tid. Og mange af de tanker om islamisk tro og praksis, som jeg fremførte for 25 år siden, er faktisk alment accepteret i dag.
Alligevel synes jeg, det er trist, at det er så svært at få budskabet om ligeværd, frihed og fredelig sameksistens ud.
© Aminah Tønnsen, 2015
Aminah er født i Sønderborg og opvokset i Flensborg. Hun har været bosat i Nordafrika 1970-1978 og blev muslim i 1983. Hun bor i dag i hovedstadsområdet og kan kontaktes via aminah@fagforfatter.dk
Ovenstående har været bragt i CYKLER TIL SENEGAL december 2015.