Islam i bevægelse

Jyllands-Posten kronik 17.11.2015

Af Aminah Tønnsen, forfatter

Medierne efterspørger igen og igen reform af islam, men ignorerer den gradvise forandring, der rent faktisk sker uden for de traditionelle muslimske miljøer – og svælger i stedet i såkaldte islamkritikeres fordomsfulde og hadefulde tågesnak.

ISLAM HAR ALTID været i bevægelse og har lige siden sin opståen reformeret sig selv indefra og tilpasset sig mange forskellige kulturer og tidsaldre ved, at eftertænksomme mennesker har fundet frem til en fortolkning af kildeteksterne og en praksis, der har syntes relevant for muslimernes liv under de givne kulturelle, politiske og sociale omstændigheder.

At der samtidig overalt og til alle tider har været konservative og bogstavtro kræfter, der har strittet imod enhver forandring, er blot tegn på det åbenlyse: at hvor der er liv, er der modsigelse.

Sagen er i al sin enkelthed, at man sagtens kan tolke Koranens tekst ind i samtiden på en fornuftig måde uden at ændre en tøddel i den arabiske originaltekst, der af muslimer betragtes som Guds vejledning til menneskeheden åbenbaret til profeten Muhammed via ærkeenglen Gabriel i begyndelsen af 600-tallet.

METAFORER og lignelser er med til at give Koranens tekst den fleksibilitet og rummelighed, som nødvendigvis må kendetegne et budskab, der opfattes som universelt. Koranen er for »mennesker, der tænker sig om«, og som fortolker og efterlever teksten »på den smukkeste måde«. Alligevel er der mange, der insisterer på at læse teksten bogstaveligt.

Koranen fortæller selv, at dens forskellige passager supplerer og forklarer hinanden indbyrdes, hvorfor den også kaldes ”sin egen bedste fortolker”.

Derfor skal den naturligvis ses som en helhed; men hvis man tager halve eller kvarte sætninger ud af sammenhængen, kan man få næsten hvad som helst ud af teksten.

Så bliver fred til vold og krig, åbenhed bliver til snæversyn, ligeværd bliver til undertrykkelse, ydmyghed bliver til magtbegær, og rummelighed bliver til fordømmelse af det anderledes.

Hvis en sådan hovedløs læsning af teksten får lov til at dominere, står man tilbage med en tom skal uden respekt for det liv, Gud har skabt – og med en livsforståelse, der fremmer en forestilling om, at menneskeheden skal ensrettes og gøres til mekaniske robotter, der blindt følger deres selvbestaltede ledere.

KORANEN advarer faktisk igen og igen imod blind, ukritisk imitation af tidligere tiders autoriteter, og den tilskynder igen og igen menneskene til at se sig omkring i verden og bruge deres intellekt til at reflektere over budskabet. Heri ligger den ultimative frisættelse af mennesket – religiøst, moralsk og socialt, for »der kan ikke være tvang i trosanliggender«, og det er »op til den enkelte af tage imod eller afvise vejledningen.«

Koranteksten nævner hverken et gejstligt hierarki eller nogen form for monopolisering af tolkningen af de hellige skrifter. Ingen har autoritet til at stå med løftet pegefinger og dirigere endsige kontrollere masserne.

Derfor bør muslimer agere som selvstændigt tænkende væsener. Det er den enkelte, der i konstant dialog med sig selv, med sin samvittighed og med sin skaber skal finde en fornuftig måde at være muslim i harmoni med sig selv og sine omgivelser på.

Heri ligger den spirituelle frihed i islam, frihed til forskellighed; men friheden bør altid gå hånd i hånd med ansvaret for at forvalte denne frihed inden for de gudgivne rammer, inden for helheden.

KORANEN præciserer, at alle mennesker nedstammer fra samme primære livscelle, og at Gud har skabt alting parvist. Sådanne par, der findes overalt i skabelsen, danner tilsammen et hele, som er afhængige af hinanden for at kunne fungere tilfredsstillende. For at få elektricitet må man have både en pluspol og en minuspol. De er lige værdige og lige uundværlige – enkeltvis er de intet værd.

Dette gælder også for menneskene: Mand og kvinde er indbyrdes afhængige af og forpligtede over for hinanden. De er lige værdige og lige uundværlige – enkeltvis kan de ikke videreføre menneskeslægten.

Vi får endvidere at vide, at Gud skabte den sproglige og etniske mangfoldighed, så hvordan man end vender og drejer teksten, er der intet belæg for hverken kønsdiskrimination, racisme, jødehad eller slaveri – medmindre man bevidst vælger at overse disse helt basale udsagn i koranteksten.

Ligeledes er der intet tekstbelæg for oprettelse af et verdensomspændende kalifat eller for brutal udryddelse af anderledes tænkende.

Hertil kommer, at de konservatives fortolkninger af helt centrale begreber som tro og vantro, jihad og martyrium, frafald og stening m.v. simpelthen strider imod Koranens vejledning.

En del af kampen imod radikalisering består derfor i at imødegå de yderligtgåendes islamforståelse med argumenter fra de samme kilder, som de selv påstår at følge, nemlig Koranen og hadithlitteraturen.

HVIS MAN LÆSER Koranen som en helhed, med åbent sind og hjerte, og uden at inddrage andre tekster, der strider imod det overordnede i koranteksten, når man frem til en livsforståelse, der til fulde lever op til sit navn, for ”islam” betyder både ”gudhengivelse” og ”fred”, og den definerer menneskets opgave som ”at tjene Gud ved at tjene skabelsen” – en direkte pendant til det bibelske dobbelte kærlighedsbud.

Ja, man kan faktisk ud fra Koranens vejledning udforme en teologi, der kan befri menneskene fra den patriarkalske tankegang og fra alle former for undertrykkelse, vold og diskrimination. En teologi, der er fuldt ud kompatibel med vore dages menneskeretslige principper; men ”Gud ændrer ikke menneskenes lod, før de forandrer sig selv”.

Forandringen skal komme indefra, fra den enkelte. Mange muslimer har imidlertid svært ved at se forandring og mangfoldighed som en berigelse.

I stedet for at se sig omkring i verden og lære af andre folkeslags succeser og fejltrin, som Koranen flere gange opfordrer menneskene til at gøre, lukker de sig om sig selv og søger tryghed i deres medbragte patriarkalske traditioner. Og deres selvbestaltede, forstokkede ledere sætter sig til doms over dem, der formaster sig til at tænke selvstændigt, og de afviser enhver forandring og nyfortolkning af Koranen som kætteri.

De er udmærket klar over, at enhver nytænkning er en trussel imod deres egen magtposition – og de giver ikke magten fra sig uden kamp.

DE RESSOURCESTÆRKE muslimer har været alt for langsomme med at tilpasse fortolkningen af Koranen til et liv uden for den traditionelle, såkaldte islamiske verden.

Det har givet de konservative og yderligtgående kræfter frit spil, så de har kunnet manipulere de ressourcesvage og holde dem i uvidenhed om deres frihedsrettigheder og ansvar for egen fremtid.

Der er intet modsætningsfyldt i at være dansk og bevidst, troende muslim; men det er en naturlov, at man må gå den seje vej imod strømmen, hvis man vil nå kilden og leve i harmoni med sig selv, sin skaber og sine omgivelser.

Aminah Tønnsen er forfatter til bl.a. ”Islam – Koran, Hadith, Sharia” (2015) og ”Islam – min hjertesag” (2014).

© Aminah Tønnsen, 2015

http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE8220129/Islam-i-bevægelse/