AF AMINAH TØNNSEN
Historiker Maradona Isho anklager i en kronik i Berlingske søndag den 11. juli Amer Majid og Isam B for at manipulere, skjule og forskønne kvindefjendske tekststeder i Koranen.
Maradona Isho synes ganske uvidende om, at netop de tekststeder, han nævner, er blevet nyfortolket siden 1980’erne, hvor især kvindelige muslimske tænkere så som Fatima Mernissi, Asma Barlas, Amina Wadud og Asma Lamrabet begyndte at se nærmere på de koranpassager, der handler om kvinder og køn.
Deres konklusion har været nærmest enslydende: Det er ikke Koranen, der undertrykker kvinder, men mennesker: lovgivere, gejstlige, ægtemænd, fædre, brødre …
Og med henvisning til Koranen er det i flere nordafrikanske lande lykkedes at forbedre kvindernes stilling og indføre mere ligestilling i de familieretslige love.
Islam har aldrig været en ensartet, statisk størrelse – hverken teologisk eller kulturelt. Koranteksten nævner hverken noget gejstligt hierarki eller nogen form for monopolisering af tolkningen af de hellige skrifter. Tro og traditioner har udviklet sig i takt med tiden og under påvirkning af mange forskellige kulturer.
Selv de første kaliffer, Abu Bakr, Umar, Uthman og Ali, har været særdeles kreative, når de skulle finde løsninger til det virkelige liv. De har fraveget både Koranen, profeten Muhammeds og hinandens afgørelser for at yde retfærdighed i helt konkrete situationer.
Det mest kendte eksempel er nok den anden kalif, Umar, der i en tørkeperiode suspenderede Koranens straf for tyveri.
Også eksistensen af mange såkaldte lovskoler er et tydelit bevis på, at man op igennem historien har opereret med flere tolkningsmuligheder.
Samtidig har der dog overalt og til alle tider været konservative kræfter, der har modarbejdet enhver forandring.
Utroskab og slaveri
De allerældste eksemplarer af Koranen var ikke vokaliserede. Fraværet af vokaler i originalteksten gør det oplagt at se på konsonant-røddernes forskellige betydninger.
Ord med konsonant-roden ”d-r-b” forekommer mere end 50 steder i Koranen og betyder noget så forskelligt som ”eksemplificere, forebygge, forhindre, fordømme, dække, forsegle, forklare, ignorere, fremsætte, fjerne sig fra, vende sig bort, undgå, strejke eller standse et forehavende for at protestere eller stille krav – og slå”.
Og blandt alle disse betydninger er det læserens opgave at finde det, der passer bedst i den aktuelle situation.
Maradona Isho harcelerer over Koranen 4:34, der handler om, at en mand frygter, at hans hustru vil være ham utro. Han rådes til at ”slå” sin hustru – ifølge den traditionelle oversættelse af ”d-r-b”.
Det er påfaldende, at man i Koranen 4:128, der omhandler den modsatte situation, hvor det er hustruen, der frygter, at hendes mand vil være hende utro, traditionelt har oversat ”d-r-b” med ”vende sig bort” – og ikke ”slå” …
Hvis man i Koranen 4:34 erstatter det traditionelle ”slå” med ”vende sig bort”, falder det hele på plads:
Passagerne handler nemlig om at forebygge utroskab og undgå skilsmisse. Ægtefæller opfordres til tage en alvorlig snak med hinanden, suspendere det ægteskabelige samvær en tid, tage en tænkepause hver for sig og – hvis alt andet slår fejl – inddrage de respektive familier til at mægle mellem parterne (Koranen 4:35).
Med hensyn til slaveri, som Isho også harcelerer over, så er det ikke nogen hemmelighed, at slaveri fandtes i Arabien på Muhammeds tid i begyndelsen af 600-tallet.
Koranen er åbenbaret over en periode på 23 år. Følgelig bør man læse de forskellige passager om Slaveri i Koranen som en helhed for at få det belyst fra alle vinkler.
Samlet set opfordrer Koranen til en gradvis afskaffelse af slaveriet. Hvad der herefter er sket, kan man ene og alene klandre menneskene for – ikke Koranen.
Intet behøver ændres
Man kan ikke trække en ny islamforståelse ned over hovedet på folk. Koranen er et helt personligt budskab, som den enkelte skal leve sig ind i og søge den nødvendige viden for at være i stand til at genopdage Koranens åbne og rummelige budskab og finde en fornuftig måde at være muslim på i harmoni med sig selv og sine omgivelser.
I de seneste årtier har utallige tænkere nyfortolket Koranen ind i samtiden ved blandt andet at se på de forskellige konsonant-rødders forskellige betydninger. Se eksempelvis al Ajami og kvinderne bag Simorgh-moskéen i Paris.
Hvis man derudover fortolker de mange metaforer og lignelser og betragter Koranen som en helhed, hvis forskellige passager supplerer og forklarer hinanden indbyrdes, når man frem til en åben, rummelig og tidssvarende vejledning – uden at man behøver ændre en tøddel på den oprindelige arabiske tekst.
Mere skal der ikke til for at ”reformere” eller ”modernisere” islam. Det vanskelige består i at få omsat denne koranforståelse i praksis, for intet er mere svært end at ændre nedarvede traditioner, når det indebærer afgivelse af privilegier og magt.
Aminah Tønnsen er forfatter til blandt andet ”Koranen – kvinder og køn. Et opgør med århundreders vanetænkning” (2021).
Ovenstående kommentar har været bragt i Berlingske den 16. juli 2021.
https://www.berlingske.dk/kommentarer/om-at-fortolke-koranen-ind-i-samtiden