Weekendavisen den 11. februar 2022

* Islam påbyder ikke muslimer at slå ihjel, Thomas Hoffmann

AMINAH TØNNSEN
Forfatter

I Weekendavisen den 4. februar 2022 går koranprofessor Thomas Hoffmann under overskriften ”Korankirsebær” i rette med muslimen Elif Demir Gökce, det tidligere radikale byrådsmedlem. I en radioudsendelse refererede hun til Koranen 5:32 og sasgde blandt andet om den franske lærer Samuel Paty, at ”det i hvert fald ikke er en muslim, der har slået ham ihjel”, for det er ”umuligt i islams kontekst”.

I sin iver efter at vise, at Elif Gökce er ude på dybt vand, kommer Thomas Hoffmann dog selv ud, hvor han tydeligvis ikke kan bunde:

Koranen er åbenbaret over en periode på 23 år (610-632). ”Gud har gradvist nedsendt det smukkeste budskab, et skrift i overensstemmelse med sig selv, der gentager udsagnene i forskellige variationer” (Koranen 39:23).

Mange udsagn forekommer derfor flere gange og forklarer og supplerer hinanden indbyrdes. Det er op til den enkelte at ”lytte til Ordet og følge dets smukkeste mening,” som der står. Det vil sige den variation, der passer bedst ind i den konkrete situation. Man skal med andre ord fortolke Koranen ved hjælp af Koranen.

Koranen 5:32 står i forlængelse af beretningen om ”brodermordet”, nemlig Kains mord på sin bror Abel. Ifølge Koranen siger Abel til Kain, at selvom denne vil forsøge at dræbe ham, vil han ikke benytte sig af sin ret til at forsvare sig. Som troende ved han, at livet er helligt, og vil derfor ikke risikere at slå sin bror ihjel (Koranen 5:27-30).

Kain slår sin bror ihjel, men fortryder efterfølgende sin handling (Koranen 5:31), hvorefter Gud siger: ”Derfor forordnede Vi Israels Børn, at hvis nogen dræber et menneske, der ikke har begået overlagt mord, og som ikke har opfordret til lovløshed i landet – er det, som om han har dræbt hele menneske­heden. Og hvis nogen beskytter/skåner et liv, er det, som om han har beskyttet/skånet hele menneskeheden. Vore sendebud kom til dem med klare beviser for sandheden. Alligevel har mange af dem fortsat begået overtrædelser på Jorden” (Koranen 5:32).

Hele passagen 5:27-32 handler om at udvise omsorg og ærefrygt for Gud og Hans skaberværk.

I den traditionelle oversættelse lyder fortsættelsen: ”Straffen for dem, der gør oprør mod Gud og Hans sendebud (dvs. mod magthaverne) er/vil være henrettelse eller korsfæstelse eller afhugning af modsat hånd og fod eller landsforvisning. Således bliver oprørerne vanæret i det dennesidige, og en streng straf venter dem i det hinsidige – undtagen for dem, der angrer, før I får magt over dem. Gud er tilgivende og barmhjertig” (Koranen 5:33-34).

Hvordan kan en så grusom afstraffelse hænge sammen med omsorg og ærefrygt for Guds skaberværk? Jeg har selv haft ganske svært ved at finde en logisk sammenhæng i netop denne passage – indtil jeg kom i tanker om, at ”Koranen skal fortolkes ved hjælp af Koranen”.

Flere andre steder i Koranen (26:38-52, 20:56-76 og 7:103-126) nævnes den ugudelige Farao nemlig eksplicit som ophavsmand til den samme udtalelse.

Faraos troldmænd gør oprør imod Farao, da det går op for dem, at deres evner ikke kan stå mål med Moses’. Troldmændene erklærer derfor at ville følge Moses’ og Arons Gud, hvorpå den forsmåede og hævngerrige Farao truer dem med afstraffelse og lemlæstelse.

Desuden er den traditionelle oversættelse af 5:33 fejlagtig, fordi man i tidens løb – ligesom Thomas Hoffmann – har forsømt at se grammatikken efter i sømmene. En mere korrekt oversættelse ville være: ”Straffen for dem, der gjorde oprør mod Gud og Hans sendebud (dvs. mod magthaverne) har været/var henrettelse eller korsfæstelse eller afhugning af modsat hånd og fod eller landsforvisning. Således blev oprørerne vanæret i det dennesidige, og en streng straf venter dem i det hinsidige – dog ikke for dem, der angrer, før Guds vejledning bliver fremherskende på Jorden. Gud er tilgivende og barmhjertig” (Koranen 5:33-34).

Og derved falder det hele i hak. Koranen 5:33 kan på ingen måde være et generelt påbud til muslimer om at opføre sig grusomt over for deres medmennesker. Der er derimod tale om en påmindelse om, hvorledes den grusomme Farao straffede dem, der valgte at tjene Moses’ Gud i stedet for Farao.

Hvis man virkelig tager sin tro alvorligt, er man nødt til at tage et opgør med den overfladiske, usammenhængende og hovedløse læsning af Koranen, som de yderligtgående muslimer benytter sig af.

Det handler ikke om at skønmale religionen, men om at læse Koranen med åbent sind og ud fra dens egne præmisser.

Derved kan man udlede en brugbar vejledning til et liv i pagt med tiden og inden for rammerne af både Koranen og dansk lov og ret – uden at man behøver ændre en tøddel i den oprindelige arabiske korantekst.

© Aminah Tønnsen